Jose Mourinho raser: ‘Det er en joke!’

Foto: Boris Streubel -UEFA/UEFA via Getty Images

AS Roma-træner José Mourinho er slet ikke tilfreds med den straf, som Serie A-rivalerne fra Juventus er blevet pålagt.

Den italienske storklub Juventus har på det seneste var forfulgt af flere skandaler. De har dog været hårdest ramt af den såkaldte PlusValenza-sag, som nu har fået konsekvenser for dem.

Mandag blev det offentliggjort, at den Torino-baserede klub vil blive frataget ti point som straf for deres regnskabsteknisk finte.

Som følge af dette, er Juventus raslet ned i tabellen i Serie A. Forud for straffen indtog de en andenplads, men nu befinder de sig på en syvendeplads.

Det er naturligvis noget, der er kommet flere andre hold til gode. Et af de hold, der har vundet en placering på dette, er AS Roma.

På trods af, at det er kommet dem til gode, er der opbakning at spore fra Roma-træner José Mourinho.

Den portugisiske træner er særligt utilfreds med det faktum, at straffen først er blevet pålagt med to kampe tilbage. Han mener, at de ville have grebet deres kampe anderledes an, hvis der var blevet meldt ud før.

“Det er en joke, at vi får det at vide med to kampe tilbage. For os, for alle, selv for Juventus,” siger den portugisiske træner til tv-kanalen DAZN.

“Hvis vi havde vist det før kampene imod Monza og Bologna, ville vores måde at gribe kampene an have været anderledes.”

Han rundede af med at sige, at han føler for hele Juventus-truppen.

“Jeg er ked af det på Massimiliano Allegri og hans spilleres vegne,” sagde han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024