gettyimages 1491362535

Jose Mourinho straffet af UEFA

Fodboldjun. 03 2023, 9:46
UEFA har straffet AS Roma-træner José Mourinho efter Europa League-finalen.
UEFA har fredag udsendt en meddelelse, hvori de fordømmer den opførsel, som Roma-fans har udvist overfor dommer Anthony Taylor og hans familie.
Samtidig har UEFA også givet træner José Mourinho en straf. Han er blevet straffet for groft sprogbrug rettet mod en dommer.
Taylor var en meget upopulær mand i kølvandet på Romas nederlag i Europa League-finalen.
Det var en meget intens og fysisk kamp, der medførte, at Taylor uddelte intet mindre end 14 gule kort. Det er første gang, der er blevet givet så mange gule kort i en Europa League-kamp.
Dagen efter kampen begyndte videoer at cirkulere på de sociale medier, som viste den engelske dommer og hans familie i lufthavnen i Budapest. Her blev de udsat for chikane og fik tilmed borde kastet efter sig.
Situationen eskalerede i et sådant omfang, at det var nødvendigt for politiet at yde beskyttelse for den 44-årige dommer.
"UEFA fordømmer på det kraftigste voldelig adfærd rettet mod dommer Anthony Taylor og hans familie," lyder det ifølge ESPN.
"Sådanne handlinger er uacceptable og underminerer fair play-ånden og den respekt, som UEFA opretholder."
Som en del af disciplinærsagen er José Mourinho blevet anklaget for at have råbt skældsord i retning af dommerne. Ifølge ESPN er denne episode blevet fanget på video.
Den portugisiske træner var meget kritiske over for Taylor efter kampen. Her sagde han blandt, at det var en 'intens, levende og maskulin kamp med en dommer, der virkede spansk'.
Derudover er begge klubbers fan også blevet anklaget for at have affyret fyrværkeri og kastet genstande ind på banen.
Mest læste