gettyimages 1450070550

Landstræner hjalp Peter Schmeichel flere gange om ugen: 'Det betyder jo alt'

Fodboldjun. 14 2023, 8:14
Peter Schmeichel havde et godt forhold til Richard Møller Nielsen, som i en periode gjorde en stor indsats for at hjælpe den danske målmand.
Peter Schmeichel deltog ved Fodboldfondens velgørenhedsgalla, hvor han naturligvis blev mødt af pressen.
Formålet med denne velgørenhedsgalla, var at samle penge ind til udsatte børn i Danmark. Derfor virkede det naturligt for B.T. at spørge Peter Schmeichel om, hvad det største er, nogen har gjort for ham.
Han forklarede hurtigt, at han ikke kunne komme med én specifik ting. I samme ombæring sagde han også, at han generelt har været heldig at have folk omkring sig, der har hjulpet ham.
Alligevel kommer han dog med et konkret eksempel. Her valgte han at fremhæve den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen, der gjorde en stor indsats for at hjælpe ham i slutningen af 80'erne
"Vores desværre afdøde landstræner Richard Møller Nielsen tog i hele foråret 1986, hvor der var VM i Mexico, fra Odense til Hvidovre for at træne med mig tirsdag og torsdag i to timer. Og det her var altså før Storebæltsbroen. Så tog han færgen, og så kørte han tilbage igen," sagde han til B.T.
Richard Møller Nielsen ønskede at give den tidligere landsholdsmålmand de bedste forudsætninger for at komme med til VM. Det lykkedes dog ikke, da Sepp Piontek ikke udtog ham.
På trods af dette, så efterlod det et stort indtryk på den tidligere Manchester United-målmand. Derfor tøvede han heller ikke med at sige, at det betød meget for ham.
"Det betyder jo alt. For det første vidste jeg også, når han blev landstræner, at han ville have mig på mål," sagde han.
Han understregede også, at det var vigtigt at have nogen, der troede på ham.
Mest læste