Lazio-‘ungdomsspiller’ der efter sigende var 42 år forlader nu Italien

Foto: Twitter

For flere år siden skrev Joseph Minala kontakt med Lazio i en alder af 17 år. Han blev dog hurtigt anklaget for at lyve om sin alder.

Joseph Minala, der hævder at være 26 år, gik viralt tilbage i 2014, da han blev undersøgt af det italienske fodboldforbund, efter en påstand om, at han løj om sin alder.

Det var ikke overraskende, når man kiggede nærmere på billederne af ham fra Lazios ungdomsakademi, men hvad der til gengæld var overraskende var, at Minala nægtede det hele.

“Jeg har læst påstandene fra hjemmeside Senego.net, der siger, at jeg har indrømmet min reelle alder, som skulle være en anden, end hvad der blev angivet i mine officielle dokumenter,” sagde Minala dengang ifølge Daily Star.

“Det er falske påstanden, der er blevet påduttet mig af folk, der ikke har kendskab til det.”

Midtbanespilleren, der blev født i Cameroun, tilbragte de næste syv sæsoner hos Lazio. Han spillede tre kampe i Serie A, men tilbragte det meste af tiden i Italien på lejeophold hos klubber i Serie B.

I 2020 var han for en stund forbi Chinese Super League, hvor han tilsluttede sig Qingdao Huanghai, inden han skiftede permanent til Serie C-holdet Lucchese.

I januar fik han sin kontrakt ophævet med Serie C-holdet Oblia, hvilket fik ham til at forlade italiensk fodbold. I dag spiller han i letland, hvor han for få uger siden tilsluttede sig FK Liepaja.

Ganske vist er der ikke tale om Premier League, men at spille i Letlands bedste række er ganske udmærket, når man tager i betragtning, at han efter sigende skulle være i sine 50’ere.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024