Lokker med milliard-løn: Neymar tæt på skifte

Foto: Julian Finney/Getty Images

Neymar ser ud til at forlade Paris Saint-Germain denne sommer. I stedet vil han fortsætte sin karriere i Saudi-Arabien.

I år har Saudi-Arabien for alvor skruet op for deres investeringer i fodbold. Det har fået flere store navne til at skifte til Saudi Pro League, hvor de har fået meget lukrative kontrakter.

Det hele blev åbnet af Cristiano Ronaldo, der besluttede at tage imod en kontrakt fra Al-Nassr. Denne kontrakt sikrer ham på den anden side af en milliard kroner om året.

Nu lyder det, at endnu et stort navn kan være på vej til Saudi-Arabien. I denne omgang er det klubben Al Hilal, der skulle være tæt på at lande en aftale med Neymar.

Den italienske transferjournalist Fabrizio Romano skriver på X, at klubben er i forhandlinger med Neymar. Derfor er der udsigt til, at han forlader Paris Saint-Germain, der i sin tid købte ham i FC Barcelona.

“Neymar Jr og Al Hilal er i fremskredne forhandlinger, og de officielle papirer er allerede sendt til gennemsyn til spillerens lejr. Det er op til Neymar, men handlen er undervejs,” skriver han på det sociale medie.

Neymar er fortsat på kontrakt i den franske klub. Her har man dog ikke den store interesse i at kæmpe for ham. Derfor vil de ikke stå i vejen for et skifte, hvis prisen er den rette.

Ender det med et skifte til Al Hilal, står Neymar sandsynligvis til at få en stor lønforhøjelse. Det vil derfor være en af de mest lukrative kontrakter i sportens historie. Dette skyldes, at han i forvejen er en yderst vellønnet fodboldspiller.

Sandsynligvis kommer han til at placere sig i samme kategori som Ronaldo og Karim Benzema, der begge har en årsløn på omtrent 1,5 milliarder kroner.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024