Manchester Uniteds problembarn kan være på vej til Serie A

Foto: Marc Atkins/Getty Images

Mason Greenwood kan være på vej til en ny klub, da en stor Serie A-klub ‘viser interesse’ for den unge United-profil.

Mason Greenwood har ikke været i aktion for Manchester United, siden det i januar 2022 kom frem, at han var blevet anholdt af politiet i Manchester.

Kort tid efter kom det også frem, at han var blevet sigtet for voldtægtsforsøg. Han er dog aldrig blevet dømt, da alle anklager blev frafaldet tidligere i år.

Det betyder dog ikke, at han kan vide sig sikker på, at han igen kan komme i aktion for De Røde Djævle, da den engelske klub er i fuld gang med at udføre sin egen undersøgelse.

Klubben har ikke meldt noget officielt ud, men der er intet, der tyder på, at han får tid på banen i denne sæson. Derimod har flere engelske medier skrevet, at han vil være suspenderet resten af denne sæson.

Grunden til, at alle anklager blev trukket tilbage var, at der var i alt 12 vidner, herunder den kvinde, der var centrum for hele sagen, der fra den ene dag til den anden nægtede at samarbejde.

United har fået flere bud på den unge angriber fra en eller flere tyrkiske klubber, skriver The Sun, men disse bud er alle blevet afvist.

Nu skriver den samme avis, at der også skulle være interesse fra AC Milan, der skulle være åbne for at hente ham til Serie A, da de har et godt øje til hans ‘tekniske egenskaber’ på banen.

Tidligere har det været fremme, at det ikke er alle spillere i truppen, der mener, at det vil være den rette beslutning at give Greenwood lov til at spille igen.

Hertil skulle der også være modstand fra deres kvindehold, der ikke føler sig trygge. Ikke nok med det, så frygter United også, at det vil føre til modstand fra sponsorer og fans, hvis han bliver en del af truppen igen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024