Napoli-træner med klar besked til Jesper Lindstrøm

Foto: Fantasista/Getty Images

Napoli-træner Rudi Garcia er kommet med en klar besked til landsholdsstjernen Jesper Lindstrøm.

Danske Jesper Lindstrøm har tilbragt en del tid på bænken, efter sit skifte til Napoli i Serie A.

Siden sit skifte fra Eintracht Frankfurt er det kun blevet til spilletid i tre af syv kampe. Desuden har han kun fået glæde af en enkelt kamp fra start.

Derfor har der naturligvis være spekuleret i, hvad der ligger til grund for dette. Især taget i betragtning af, at Lindstrøm var en eftertragtet spiller, der var på radaren i flere storklubber.

Netop dette har Napoli-træner Rudi Garcia nu givet svar på. Han peger på den sene ankomst til Italien som årsagen, da det har gjort det svært for Lindstrøm ‘at falde til’.

“Vi spiller anderledes end Frankfurt, som står tilbage på banen og slår kontra. Han er i gang med at vænne sig til vores taktik,” siger Garcia ifølge mediet Football Italia.

Derudover understreger også, at det i høj grad er op til Lindstrøm selv at bevise sit værd. Kun ved at gøre dette, kan han se frem til mere spilletid.

“Han kan spille på kanten eller bag angriberen, men han må vise mere, når han spiller,” fortsætter han.

TV 2 Sport skriver, at flere lokale medier har spekuleret i, hvorvidt den franske træner i det hele taget er enig i købet af den 23-årige dansker.

Til klubbens hjemmeside fortæller han, at han ser ham som en ‘meget talentfuld spiller’. Samtidig understreger han, at han er sikker på, at han kommer til at hjælpe dem i offensiven.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024