Nedtur i sidste sekund: ‘Jeg synes virkelig, det er hårdt’

Foto: Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images

Der var ikke meget tilfredshed at spore hos Mette Tranborg, der sammen med Team Esbjerg lørdag aften tabte i Champions League.

Lørdag skulle Team Esbjerg havde besejret ungarske FTC, hvis de skulle have fortsat deres videre færd i Champions League. Sådan gik det ikke, og derfor var Mette Tranborg meget skuffet efter kampen.

Hun forklarede, at hun var ‘ekstremt skuffet’ efter kampen. Det hang især sammen med, at de havde ført med fem mål. Alligevel endte de med at smide føringen væk, og det afgørende mål blev scoret få sekunder inden hornet lød.

“Det er vildt frustrerende, når vi ved, hvor gode vi kan være og ikke formår at forløse det og komme videre i finalen. Vi har alle muligheder. Det var virkelig hårdt, det skulle afgøres i sidste sekund og så til deres fordel,« sagde hun til B.T. efter kampen.

Hun lagde heller ikke skjul på, at det gjorde det endnu hårdere, da de følte sig gode. Desuden pegede hun på, at de ganske enkelt ikke var gode nok til at få udnyttet deres muligheder.

“Jeg synes virkelig, det er hårdt, når jeg føler, vi er lige så gode. Når vi spiller vores bedste, er vi bedre end FTC. Det at det bliver så snævert… Havde de bare været bedre end os på dagen, havde man tænkt: ‘Ja okay, vi kunne ikke komme med mere’. Men jeg synes, vi havde alle muligheder og formåede ikke tage den,” lød det.

Det betyder ikke, at det er helt slut endnu. Søndag spiller de nemlig mod Györ, hvor de ved årets Final 4 i Champions League skal forsøge at vinde bronze.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024