Newcastle Uniteds nye hjemmebanetrøje og sponsor lækket med billeder

Foto: Stu Forster/Getty Images

Billeder har spredt sig på de sociale medier af, hvad der hævdes at være Newcastle Uniteds hjemmebanetrøje til 2023/24-sæsonen.

På det seneste har en række billeder af en ‘lækket’ hjemmebanetrøje for Newcastle United floreret på de sociale medier. Ifølge mediet NewcastleWorld er der dog tale om falske billeder.

Der er kun tre kampe tilbage af denne sæson i Premier League, hvor Eddie Howes tropper kæmper for en plads i Champions League. Og allerede nu er fansene spændte på at se, hvordan næste sæsons hjemmebanetrøje ser ud.

Der er ikke blot ser stor interesse for selve designet, men også for sponsoren på fronten af trøjen. Newcastle siges at være på udkig efter en lukrativ aftale, efter at have opsagt samarbejdet med Fun88.

Den lækkede trøje er hvid på arme og skuldre, og har et stort ‘SAUDIA’ logo på fronten. Det er logoet for det nationale flyselskab fra Saudi-Arabien, som holdet rejste med til Riyadh i december.

Foto: Twitter

Ifølge NewcastleWorld er hverken designet eller sponsoren dog korrekt, da klubben for nylig har meldt ud om hjemmebanetrøjen.

Deres nye hjemmebanetrøjer kommer til at få lidt af en overhaling, hvilket kan vise sig at blive en anelse kontroversielt hos nogle af de mangeårige fans.

Klubben har ikke officielt afsløret den nye trøje, men NewcastleWorld skriver, at hjemmebanesættet vil indeholde hvide sokker. Det kan vise sig at blive kontroversielt, da Newcastle normalt holder sig til sort.

Desuden vil trøjen have en v-hals med sorte paneler. Det er også anderledes i forhold til denne sæsons trøje, der har en rund hals.

Der er endnu ikke fundet en ny sponsor, men der forhandles angiveligt med flere forskellige kandidater. Det forventes, at en aftale falder på plads indenfor et par uger.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024