Så mange penge brugte Premier League-klubber på agenter i 2022

Foto: Tom Flathers/Manchester City FC via Getty Images

Klubberne i Premier League brugte sidste år enorme summer på at betale agenter i forbindelse med køb og salg af spillere.

Nye tal fra britiske Football Association viser, at klubberne i Premier League brugte næsten 320 mio. pund på agenthonorarer fra 1. februar 2022 til 31. januar 2023.

Konkret blev der brugt 318,2 mio. pund (2,7 mia. kr.) på at betale agenter, hvilket er en stigning i forhold til året inden, hvor tallet lød på 272,6 mio. pund (2,3 mia. kr.).

Manchester City var den klub, der betalte mest, da de betalt i alt 51,56 mio. pund. En stor del af dette beløb stammer sandsynligvis fra at have købt Erling Haaland.

Chelsea betale også store summer i agenthonorarer, da de hentede i alt 15 spillere. Det kostede dem samlet set 43,16 mio. pund til agenter, mens Liverpool og Manchester United betalte hhv. 33,69 mio. pund og 24,73 mio. pund.

Nottingham Forest betalte det mindste beløb i agenthonorarer, da de slap med 4,35 mio. pund, selvom de har hentet flere spillere end nogen anden klub i de to seneste transfervinduer.

De tre hold, der rykkede ned i Championship sidste år, Burnley, Watford og Norwich, brugte alle over 4 mio. pund på agenthonorarer. Til sammenligning brugte en klub som Reading kun 200.323 pund.

Derby brugte mere end 1 mio. pund, selvom de blev rykket ned i League One. Dog har klubben meldt ud, at 760.000 pund var tidligere gæld, som nu er blevet betalt.

Stockport County, der for nylig blev rykket op i League Two, brugte 236.944 pund, mens Wrexham, der bl.a. ejes af skuespiller Ryan Reynolds, brugte 163.737 pund på at betale agenter.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024