Sadio Mané bryder tavsheden omkring slagsmålet med Leroy Sané

Foto: Joao Rico/DeFodi Images via Getty Images

Sadio Mané var tidligere på året involveret i et slagsmål med Bayern München-holdkammeraten Leroy Sané.

Sadio Mané har endelig valgt at bryde stilheden omkring slagsmålet mellem ham og Bayern München-holdkammerat Leroy Sané.

Den tidligere Liverpools-spiller blev rasende på sin holdkammerat efter et nederlag på 3-0 til Manchester City i april. Det gik så vidt, at han slog ham i ansigtet.

Det fik naturligvis store konsekvenser for ham, da han ikke blot blev suspenderet i en enkelt kamp. Han fik også en bøde på 250.000 pund, som er den største i klubbens historie.

Siden den chokerende hændelse, er tingene ikke blevet bedre for Mané. Efter Thomas Tuchel har taget over som træner i den tyske klub, har den tidligere Liverpool-spiller nemlig mistet sin plads i startopstillingen.

For at runde af på et dårligt år, blev Mané også kåret som den mest skuffende spiller i Bundesligaen i år.

“Den slags ting kan ske. Det skete. Vi var i stand til at løse dette lille problem,” siger han om hændelsen ifølge JOE.co.uk.

“Nogle gange er det godt at løse problemer, men måske ikke på denne måde. Det er bag os nu. Vi vil prøve at kæmpe sammen for at hjælpe klubben med at nå sine mål næste sæson.”

“Jeg er på ferie med familien. Det var en meget kompliceret sæson. Det sker. Det var ikke en overraskelse. Jeg forventede, at tingene ville være lidt komplicerede. Det er normalt.”

“Jeg elsker udfordringer, og Bayern er en stor udfordring. Det er op til mig at gøre alt for at klare denne udfordring.”

Det er dog ikke sikkert, at han får muligheden for at forbedre sig. Ifølge Bild er han nemlig havnet på salgslisten i den tyske klub, og kan derfor blive sendt videre mod nye græsgange inden længe.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024