Superliga-profil om muligt skifte: ‘Jeg skal bare ikke til FCM’

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Superliga-profilen har været rygtet væk, men der er især én dansk klub, som han ikke ønsker at spille for.

I løbet af foråret har Elias Achouri vist sig at være en spiller med nogle helt særlige kvaliteter. Det har ført til, at han er blevet rygtet væk fra Viborg.

Det er nemlig ikke utænkeligt, at nogle af de andre klubber i Superligaen, har fået øje på ham. Derfor har der været spekuleret i, at han kan være på vej videre inden længe.

Det er nu et spørgsmål, som han selv har fået mulighed for at svare på. Efter nederlaget på 0-1 til FC Midtjylland, blev han nemlig spillet et spørgsmål om sin fremtid.

Her forklarede han, at han ikke ved, om han er på vej videre. Han slog også fast, at han har en kontrakt med Viborg, der løber i to år endnu.

“Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg ved bare, at jeg har en kontrakt med Viborg i to år mere. Vi må se, hvad der sker,” sagde han til Viaplay ifølge bold.dk.

Han gjorde det også klart, at han ikke mener, at det er hans job at vurdere, om han skal videre. I stedet vil han lade andre om dette, så han kan fokusere på sit spil.

Han blev også spurgt om han kan se sig selv spille i en anden klub i Danmark. Her svarede han, at han ikke vil udelukke det. Dog kan han ikke se sig selv spille i FC Midtjylland.

“Det ved jeg ikke. Hvorfor ikke? Det skal bare ikke være Midtjylland. Jeg har for meget respekt for Viborg. Jeg har to år tilbage i klubben, og jeg er glad for at være her,” sagde han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024