gettyimages 1482632894

Tadej Pogacar rejser til Sestrière for at forberede sig til Tour de France

Cyklingjun. 12 2023, 16:20
Tadej Pogacar har fået grønt lys af sine læger, og rejser derfor til Sestriere for at forberede sig til Tour de France.
Den dobbelte Tour de France-vinder Tadej Pogacar og Adam Yates slutter sig til UAE Team Emirates i forbindes med forberedelser til Tour de Frace. Det vil ske i form af en kort træningslejr i Sestriere.
Pogacar arbejder fortsat på helt at komme sig over sit brækkede håndled, der tvang ham til at udgå fra Liège-Bastogne-Liège tilbage i april.
Han har været tilbage på vejene siden slutningen af april. For nylig har han deltaget i en træningsvejr i Sierra Nevada sammen med flere holdkammerater.
Pogacar blev i træningslejren, mens to af hans vigtige hjælperyttere til Tour de France, Yates og Rafal Majka, forlod lejren. De skulle begge deltage i opvarmningsløb i form af Critérium du Dauphiné og Schweiz Rundt.
I denne uge har den slovenske cykelrytter fået grønt lys af lægerne til at træne op til Tour de France. Dermed har han lidt over to uger til dette, da løbet starter den 1. juli.
"Resultaterne af CT-scanningerne er positive. Knoglerne er helet godt. Han kan nu træne på vejene og stopper med at træne på hjemmetræner. Tadej fortsætter med at bruge en håndledsstøtte for en sikkerheds skyld," udtaler UAE Team Emirates til WielerFlits.
Pogacar følger sin plan fra 2019, og vender derfor tilbage til Sestriere i Italien. Her er det planen at gennemføre en kort træningslejr, inden han vender retur til Slovenien.
I hjemlandet skal han deltage i de slovenske mesterskaber, hvorefter han vil rette fokus mod Tour de France.
Mest læste