Madrid Open med ligeløn og lønforhøjelse – men kritikken fra bunden vokser

Når verdenseliten i tennis snart indtager gruset i Madrid til årets udgave af Madrid Open, er det ikke kun ranglistepoint og titler, der er på spil.

Turneringen har nemlig netop fået et økonomisk løft, som giver både herrer og damer en mere markant gevinst for sejren.

Vinderne af henholdsvis ATP 1000- og WTA 1000-turneringen i den spanske hovedstad kan nu se frem til at modtage cirka 7,35 millioner kroner (svarende til €985.030) – en stigning i forhold til sidste år, hvor beløbet lå omkring 7,19 millioner kroner.

Det er ikke en revolution, men det sender et klart signal i en tid, hvor ligestilling og økonomisk gennemsigtighed i sporten fylder mere end nogensinde.

Særligt ligelønnen for mænd og kvinder bliver fremhævet som et vigtigt skridt, der er blevet mødt med opbakning fra spillere på tværs af touren.

Midt i begejstringen over den øgede præmie skal det dog bemærkes, at diskussionen om penge i tennis ikke kun handler om millionerne i finalen.

Ifølge Tennis365 har en række spillere – herunder medlemmer af spillerorganisationen PTPA – sendt et åbent brev til Grand Slam-turneringerne, hvor de kræver en større andel af sportens indtægter.

Det handler ikke kun om dem, der allerede har etableret sig. Mange hæfter sig ved, at sportens rigdom kun i begrænset omfang når de lavere rangerede spillere.

Mens første runde i Madrid indbringer omkring 155.000 kroner, skal en spiller nå minimum tredje runde – og dermed vinde to kampe – før indtjeningen for alvor bliver bæredygtig i forhold til rejseomkostninger, trænerhonorarer og andet.

Træneren Barry Fulcher, der arbejder med spillere udenfor verdenseliten, fremhæver, at sportens struktur virker modsat andre sportsgrene:

I stedet for at gøre plads til flere professionelle, bliver feltet snævret ind.

Han sår også tvivl om, hvorvidt de højtprofilerede udmeldinger fra spillere som Novak Djokovic i realiteten handler om fællesskab eller blot om en større andel til toppen.

Set i det store perspektiv rummer diskussionen langt mere end bare præmiepengene i Madrid.

Selv om det økonomiske løft til de øverste trin på turneringsstigen er positivt, bliver det stadig tydeligere, at sporten mangler en plan for at sikre de mange spillere, der aldrig når finalerne.

Double-spillere, kvalifikationsspillere og unge talenter på vej frem har svært ved at få økonomien til at hænge sammen – også selv om sporten som helhed omsætter for milliarder.

Det paradoksale er, at tennis tilsyneladende er den eneste globale sportsgren, hvor antallet af spillere, der kan leve af deres sport, aktivt bliver minimeret.

For Madrid Open betyder den øgede præmiesum et skulderklap til toppen af hierarkiet, men det store gennembrud – hvor hele sportens økonomiske fundament bliver tænkt om på ny – lader stadig vente på sig.