Novak Djokovic har igen bevist, at han er en af verdens bedste tennisspillere, da han har spillet sig til en plads i semifinalen ved French Open. For 12. gang i sin karriere, har Novak Djokovic formået at spille sig i semifinalen ved French Open. Og han vil uden tvivl gøre sit bedste, for at gå hele vejen.
En sejr over russiske Karen Khachanov bragte ham desuden et skridt tættere på at sætte endnu en fantastisk rekord.
Djokovic er ganske tæt på at snuppe en rekord fra
Roger Federer. Denne rekord blev sat under Australian Open i 2020, der var den schweiziske legendes Grand Slam-semifinale nummer 46. Fredag spiller Djokovic sin Grand Slam-semifinale nummer 45.
Derfor er der gode chancer for, at Djokovic når at overtage endnu en rekord fra Federer, inden han lægger ketsjeren på hylden. Inden da er hans fokus dog på at vinde French Open.
"Karen var kampens bedste i de meste af de første to sæt," sagde Djokovic efter sejren ifølge TennisWorldUSA.
"Jeg lavede en masse uprovokerede fejl. Jeg tog lang tid om at komme ind i kampen, men spillede så en perfekte tiebreak. Fra det øjeblik hævede jeg niveauet. I slutningen af fjerde sæt var jeg lidt nervøs, men jeg formåede at vinde otte point i træk og lukke kampen."
"Jeg er glad for at have overvundet denne store udfordring. Man skal altid arbejde hårdt for at vinde en Grand Slam-kvartfinale."
Djokovic har mulighed for at genvinde pladsen som nr. 1 på ATP-verdensranglisten. Den eneste måde, hvorpå dette kan lade sig gøre, vil være ved at vinde French Open for tredje gang i sin karriere.