Ingrid Martin chokerede sine modstandere med et imponerende slag, som næppe bliver gentaget i den nærmeste fremtid. Modstanderne Alexandra Panova og Ulrikke Eikeri var meget chokerede over det fantastiske slag, og kunne ikke lade være med at bifalde Ingrid Marin for det.
Det fænomenale slag blev leveret i en ottendedelsfinale ved Bad Homburg Open. Her var Martins og hendes makker Lidziya Marozava havnet i en tiebreak, som de endte med at vinde. Med cifrene 4-6, 6-3 og 12-10 gik de videre til kvartfinalen, skriver Express.
I kvartfinalen skal de spille mod ukrainske Nadiia Kichenok og polske Alicja Rosolska. Her vil Martins dog næppe levere et lige så pragtfuld slag, som hun gjorde under tirsdagens kamp.
I ottendedelsfinalen lavede hun nemlig et helt særligt slag bag om ryggen, som hendes modstandere ikke havde nogen chance for at fange.
Panova havde netop sendt en vanskelig bold i retning af Martins, som de fleste havde forventet ville være for svær at få. Det var den dog ikke for Martins, der instinktivt reagerede, ved at slå til bolden bag om ryggen.
Efterfølgende var den 26-årige tennisspiller lige så chokeret, som både hendes modstandere og tilskuere, hvorfor hun ikke kunne lade være med at grine.
En video af det fantastiske slag er blevet delt på det sociale medie Twitter. Her er der naturligvis mange, der har reageret på det, hvoraf de fleste har givet udtryk for at være nærmest chokerede.
Martins er i skrivende stund nummer 797 i verden på WTA-ranglisten. Hun er dog primært kendt som doublespiller. Her befinder hun sig på nuværende tidspunkt på en 72.-plads.