Thomas Frank afslører: Så meget koster Brentford-stjerne

Foto: Richard Heathcote/Getty Images

Brentford-træner Thomas Frank har udtalt, at Manchester United eller Tottenham skal betale over 40 millioner pund for målmand David Raya.

Det tyder på, at David Raya forlader Gtech Community Stadium til sommer. Han har afvist flere tilbud om at forlænge sin kontrakt, der udløber i sommeren 2024.

For at undgå at miste ham på en fri transfer, vil Brentford derfor sælge ham til sommer. Desuden forbereder de sig allerede på hans afgang, og er i dialog med Freiburg omkring Mark Flekken.

Det er gode nyheder for Manchester United og Tottenham, der begge har været kædet sammen med Raya. Ifølge Metro er det sidstnævnte, der fører kampen, da de har udset ham som Hugo Lloris’ afløser.

De Røde Djævle er også interesserede, men har dog skruet en kende ned for interessen på det seneste. Det skyldes, at de nærmer sig enighed om en ny kontrakt med David de Gea.

Chelsea har også tidligere vist interesse for ham. Ifølge Metro har de dog rette blikket mod Serie A, hvor de har et godt øje til Inter Milans Andre Onana.

Inden en målmand bliver hentet, skal trænersituationen dog på plads. Bliver det Mauricio Pochettino, der overtager trænersædet, kan han potentielt beslutte at sætte sin lid til Edouard Mendy eller Kepa Arrizabalaga.

Hvem end der beslutter at hente Raya, skal være indstillet på at betale en høj pris for ham. Thomas Frank har nemlig slået fast, at de ikke vil sælge ham for mindre end 40 millioner pund.

“Der er ikke nogen tvivl om, at David har et år tilbage, og vi får se, hvad der sker. Vi er glade for at have David her,” sagde han ifølge Metro.

“Alle ved, at han koster over 40 millioner pund, hvis han er interesseret. Og vi er forberedte, som på enhver anden position.”

“Der er en chance for, at han forlader os til sommer – for den rette pris. Og hvis det sker, så er vi naturligvis forberedte.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024