Tidligere Newcastle-spiller røg i fængsel og er nu bandlyst fra alle kampe

Foto: Mark Thompson/Getty Images

En tidligere Newcastle-spiller har været bag tremmer og er bandlyst fra ethvert stadion i Storbritannien.

Andy Ferrell havde engang en lovende karriere foran sig på St James’ Park, men nu er han bandlyst fra ethvert stadion i Storbritannien.

Den 39-årige Ferrell var blandt den gruppe af Newcastle-fans, der endte i slagsmål med en række Chelsea-fans nær en pub ved navn Black and White Bull, som ligger i nærheden af St James’ Park.

Som følge af dette, er han nu blevet bandlyst fra alle stadioner i Storbritannien. Dette vil vare ved i de næste tre år.

Han var en del af Newcastles akademi, og fik sin første professionelle kontrakt under Sir Bobby Robson. Han fik dog aldrig sit store gennembrud hos Newcastle, og endte med at fortsætte sin karriere i de lavere rækker i England.

Desværre befandt han sig kort tid efter på den forkerte side af loven, og derfor fik han en tur bag tremmer.

“Jeg er ikke kriminel. Jeg er bare en normal fyr. Jeg blev vinklet ind i det, og det er noget, jeg nu må leve med,” sagde han til The Chronicle.

“Jeg smed det hele væk, men jeg ville ikke sidde her og have ondt af mig selv. Jeg begik en fejl. Der er ikke andre at give skylden. Men jeg vil gerne have mit liv tilbage på rette spor.”

“Newcastle United og fodbold vil være mit liv, indtil den dag, jeg dør.”

Han kæmpede med spilafhængighed, da han var yngre, og én accepterede han en aftale, han ikke skulle have gjort, for at finansiere sit kokainforbrug.

“Jeg tænkte ikke over konsekvenserne. Jeg så bare en måde at tjene nogle penge på et væddemål,” sagde han.

“Det handlede altid om gambling. Der var ingen finansiel gevinst for mig. Det handlede bare om at kunne lave næste væddemål. Det handlede slet ikke om stoffer. Jeg har ikke i hele mit liv taget stoffer.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024