gettyimages 1482632894

Tadej Pogacar straffet med bøde

Tophistorieraug. 08 2023, 12:31
Tadej Pogacar er blevet straffet med en bøde af UCI, fordi den slovenske cykelstjerne ikke stillede op til interviews forud for søndagens VM-løb.
Tadej Pogacar havde svært ved at få sagt noget efter søndagens VM-løb. Det skyldtes, at han fik det dårligt under et interview, og derfor blev han eskorteret væk fra stedet.
Det var dog ikke blot efter løbet, at han havde svært ved at stille op til interviews.
Ifølge Feltet.dk var han heller ikke klar til at lade sig interviewe inden løbet. Det er ellers et krav, at man som rytter står til rådighed for pressen i forbindelse med VM-løbet.
Det har betydet, at den kendte UAE-rytter er blevet straffet med en bøde, fordi han ikke stillede opi mized-zone til interviews. Dette skulle han have gjort efter den indledende præsentation på scenen i Edinburgh.
Bøden beløber sig til 500 schweizerfranc, hvilket svarer til cirka 3.800 kroner. Da Pogacar er en af de bedst betalte ryttere i verden, vil det dog næppe være et problem for ham at betale denne bøde.
Pogacar er dog ikke ene om at være blevet idømt en bøde. Det samme er tilfældet for danske Brian-Lykke Bistrup. Han er faktisk blevet idømt en dobbelt så stor bøde som Pogacar, hvorfor han skal punge ud med 1.000 schweizerfranc.
Denne bøde er han blevet idømt på grund af 'overtrædelse af regler eller retningslinjer for køretøjernes bevægelser under løbet', skriver Feltet.dk.
Hvad der konkret ligger til grund for denne bøde, er der ikke meldt noget ud om. Det vil sige, at det ikke vides, hvad den danske rytter har gjort for at blive idømt denne bøde.
Mest læste