West Ham-spillere forsvarede familier mod fans: Risikerer straf fra UEFA

Foto: Rob Newell - CameraSport via Getty Images

West Ham-spilleren sprang op på tribunen efter semifinalekampen mod AZ Alkmaar, for at forsvare familie og venner. Nu kan de blive straffet af UEFA.

West Ham sikrede sig en plads i Europa Conference League-finalen, da de torsdag vandt 1-0 over AZ Alkmaar.

Ikke alle tilskuere på stadion var dog tilfredse med resultatet. En række hætteklædte AZ-hooligans forsøgte at storme tribunen, hvor West Ham-spillernes venner og familie sad.

Det fik naturligvis flere spillere til at reagere, ved at løbe ud til tribunen, for at stoppe tilskuerne. Desuden var flere West Ham-fans løbet hen til stedet, hvor de forsøgte at holde de hollandske hooligans væk. Det omfatter 58-årige Chris Knoll, der efterfølgende er blevet hyldet som en helt.

Selvom flere af spillerne er blevet hyldet for deres handlinger, kan det nu få konsekvenser for dem. Det er tilfældet for både Declan Rice, Said Benrahma, Flynn Downes og Michail Antonio.

Ifølge The Telegraph kan de endda stå over for en alvorlig straf, hvorfor der ikke blot er tale om en bøde. Derimod vil der være tale om europæisk karantæne.

Mediet oplyser, at det er muligt at undgå karantænen, hvis de kan overbevise en kommission om, at de reagerede på ekstraordinære omstændigheder.

UEFA har været meget stille omkring hændelsen, hvilket kan være en indikation af, at de ikke vil træffe en endegyldig beslutning forud for finalen den 7. juni.

Selvom de ikke ønsker, at spillerne skal ende med at være udelukket fra finalen, er det blevet rapporteret, at de kan føle sig forpligtet til at følge standardprocedurerne.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024