Wimbledon ophæver russisk forbud: Nu får det betydning for ukrainske spillere
26 april 2023 7:38
Wimbledon har ophævet forbuddet mod russiske og hviderussiske spillere, og har nu lovet økonomisk støtte til ukrainske spillere.
I et forsøg på at dæmpe den modstand, som Wimbledon har oplevet, efter de har ophævet dette forbud, er de nu klar til at tilbyde økonomisk støtte til ukrainske spillere.
All England Club har mødt stor kritik i kølvandet på deres beslutning om, at både russiske og hviderussiske spillere kan deltage i Wimbledon, hvis de vel at mærke deltager som ‘neutrale atleter’.
AELTC og Lawn Tennis Association er derfor meget ivrige efter at vise deres støtte til Ukraine og landets tennisspillere.
Det har de blandt andet gjort ved at meddele, at de vil betale for to hotelværelser pr. ukrainsk spiller, der spiller med i Wimbledon – både under kvalifikationen og selve turneringen.
Det er naturligvis en bemærkelsesværdig annoncering, da der ifølge Mirror er omtrent 15 ukrainske spillere, der forventes at deltage i Wimbledon.
Derudover vil de også invitere ukrainske spillere til at træne på Wimbledon- og Surbiton-banerne hen over sommeren.
Ikke nok med det, så er de også klar til at hente 1.000 personer fra det krigshærgede land til Grand Slam-turneringen, der løber af stablen fra den 3. til 16. juli.
AELTC og LTA har også besluttet, at der vil blive doneret 1 pund pr. billet, der bliver solgt. Pengene vil blive doneret til ukrainsk nødhjælp, og kan løbe op i mere end 500.000 pund.
AELTC-formand Ian Hewitt har forsvaret beslutningen om at tillade russiske og hviderussiske spillere at deltage i turneringen til sommer, da han har udtalt, at det ikke mindsker den ‘totale fordømmelse’ af invasionen.
“Dette var en utrolig svær beslutning. Jeg kan personligt sige, at det nok var den sværeste beslutning under mit formandskab,” sagde han.
Russiske og hviderussiske spillere får lov til at deltage i Wimbledon under forudsætning af, at de underskriver en neutralitetserklæring.
De skal forpligte sig til ikke at udvise støtte til de russiske eller hviderussiske regimer, og at de ikke modtager midler fra hverken stater eller virksomheder, der er tæt knyttet til staterne.
mandag 29. januar 2024
fredag 19. januar 2024
torsdag 18. januar 2024
Tophistorier
Michael van Gerwen grædefærdig efter finalesejr over Luke Littler ved Dutch Darts Masters
Michael Schumacher hjalp Lewis Hamilton med at slippe af med sin største F1-rival
Canada i sorg: 29-årig atletikstjerne død
Kørte for Visma i 9 år: Nu skal han hjælpe Jakobsen
Fodbold
Skadesproblemerne tårner sig op for Messis Inter Miami
Sådan undgår Steven Gerrard og familien de strikse regler i Saudi-Arabien
Mikel Arteta rygtes til Barcelona: Nu bryder han tavsheden
Kyle Walker: ‘Det er forfærdeligt, hvad jeg har gjort’
Formel 1
Bange for Verstappen? Derfor valgte Lando Norris at forlænge med McLaren
Michael Schumacher hjalp Lewis Hamilton med at slippe af med sin største F1-rival
Max Verstappen afslører streng regel i sin Red Bull-kontrakt
Red Bull lækker kontroversielt nyt Formel 1-navn ved en fejl