Wrexham i alvorlige problemer, hvis de rykker op

Foto: Foto: Lewis Storey/Getty Images

Wrexham kan ende i store problemer i næste sæson, hvis det ender med, at de rykker op.

Mandag i denne uge sikrede Wrexham sig en vigtig sejr mod deres National League-rivaler fra Notts County, hvor Ben Foster reddede et straffespark i 96. minut.

Det betyder, at de nu ligger nr. 1 i ligaen, og at de har tre point ned til deres rivaler fra Notts County.

Derfor er de også i en god position til at sikre sig oprykning til League Two, men hvis det sker, så skal de være opmærksomme på, at der er strenge lønkrav, der skal overholdes.

Når man spiller i League Two, der er den sidste division i EFL, er man som klub tvunget til at leve op til den såkaldte Salary Cost Management Protocol.

Hvad det betyder er, at enhver klub, der spiller i League Two kun må bruge 55 procent af deres samlede omsætning på lønninger, og det kan blive et problem for Wrexham.

Ifølge mediet The Athletic lyder deres nuværende lønudgifter på mellem 3 og 3,5 millioner pund, hvorfor de betaler nogle relativt høje lønninger.

Blandt andet betaler de Paul Mullin omtrent 4.500 pund om ugen, men sådanne lønning kan være fortid, hvis de ender med at rykke op, da de kan blive tvunget til at reducere deres lønudgifter.

Det handler dog ikke om, at de ikke har penge nok, da de klarer sig rigtig godt finansiel under ejerne Rob McElhenney og Ryan Reynolds, der begge har vist sig villige til at skyde penge ind i klubben.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024