Adam Johnsons familie afslører nye barske detaljer om hans død

Foto: Instagram

Familien til den afdøde Adam Johnson har afsløret barske detaljer om hans død.

Ishockeyverdenen blev i sidste uge ramt af et stort chok. Her kom det frem, at Adam Johnson var afgået ved døden.

Den erfarne ishockeyspiller mistede livet efter en chokerende ulykke på banen. Her endte han med at få skåret halsen op af en modspiller, som havde skøjterne i vejret i et voldsomt sammenstød.

Hidtil er det ikke meget, der er sluppet ud om ulykken. Derfor har det heller ikke været kendt, hvad der konkret skete. Men nu er der ifølge The Sun blevet offentliggjort nye detaljer.

Hans tante, Kari Johnson, har blandt andet afsløret, at han blev genoplivet i ambulancen. Men desværre klarede han sig ikke igennem den operation, som lægerne forsøgte at udføre på Sheffield’s Northern General Hospital.

“Skøjten skar lige igennem Adams luftrør, og den skar hans halspulsåre. På et tidspunkt havde de mistet ham i ambulancen, og de bragte ham tilbage,” siger hun, og fortsætter:

“Han klarede sig ikke gennem operationen, da de fik ham på hospitalet.”

Efter hans død har det lokale politi meddelt, at de har startet en eftersøgning. Derfor kommer de til at se nærmere på omstændighederne omkring hans død.

Adam Johnson kolliderede med Matt Petgraves, der havde skøjterne i vejret under kampen. Derfor har han fået en del kritik, men Johnsons holdkammerat, Westin Michaud, har forsvaret Petgrave på det sociale medie X.

Her har han blandt andet gjort det klart, at Petgrave ikke bevidst forsøgte at skade Johnson. Desuden har han bedt folk om at lade være med at skrive grimme kommentarer og beskeder til ham, da han også har det svært.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024