gettyimages 1369358511

Stjernes første ord efter voldsom ulykke: 'Jeg er blevet lam fra brystet og ned'

Ishockeydec. 03 2023, 14:53

For en uge siden var den kendte ishockeyspiller involveret i et grimt uheld, som har fået store konsekvenser for hende.

Den finske ishockeyspiller Sanni Hakala har for første gang udtalt sig efter sin ulykke. Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Hakala spiller for det svenske hold HV71, hvor hun er kaptajn. Det var i en kamp for netop dette hold, at hun fik et grimt slag i hovedet efter en kollision med målstolpen i et opgør mod Djurgården.

Det medførte i første omgang, at man valgte at afbryde kampen. Da den havde været afbrudt i 40 minutter, blev det meldt ud, at man havde valgt helt at aflyse kampen.

I kølvandet på den voldsomme ulykke, er det af den svenske klub blevet meldt ud, at hun havde pådraget sig skader i nakken. Af denne grund blev hun opereret lørdag i sidste uge.

Derefter har der ikke været meldt meget ud om hendes tilstand, men det gjorde hun fredag. Her delte hun et opslag på det sociale medie, hvor hun har fortalt om sin ulykke.

"Det er stadig svært at forstå, hvad der er sket. At sammenstødet med målstolpen var så alvorligt, som det var, og at konsekvenserne har været så store," skrev hun i et opslag på det sociale medie.

"Ikke alene er jeg tvunget til at stoppe med at spille hockey, som har været en stor del af mit liv i mange år, men jeg kan også blive tvunget til at sidde i kørestol resten af ​​mit liv.'"

"Skaden, jeg pådrog mig efter at have kollideret med målstolpen, har gjort mig lam fra brystet og ned, med nedsat funktion i mine arme og hænder. Det er en virkelighed, jeg forsøger at acceptere."

Mest læste