Alle vil se Messi spille: Billetter sælges for 140.000 kroner

Foto: Mustafa Yalcin/Anadolu Agency via Getty Images

Lionel Messi er en af fodboldverdenens største stjerner, og det viser sig tydeligt efter hans skifte til MLS.

Der er mange amerikanske fodboldfans, der har set kryds i kalenderen den 21. juli. Det skyldes, at det forventes, at Lionel Messi får sin debut for Inter Miami på denne dato. Det vil ske i en kamp mod Cruz Azul.

Skulle man have et ønske om at sidde på tilskuerpladserne, for at overvære Messis debut, bliver det dog en dyr omgang. Det skriver mediet The Miami Herald.

Ifølge det amerikanske medie har Messis stjernestatus har stor indflydelse på billetpriserne, der er steget med over 1.000%. Det har betydet, at de dyreste billetter i skrivende stund bliver solgt for omtrent 140.000 kroner.

Desuden har tilgangen af den argentinske stjerne også haft positiv effekt for andre hold i ligaen. Lysten til at rejse med til Inter Miamis udekampe, er nemlig også steget.

Ydermere har hans tilgang resulteret i, at Inter Miami må i gang med en ombygning af deres stadion. David Beckham, som er medejer af klubben, vil udvide kapaciteten med yderligere 3.000 pladser.

På de sociale medier har Inter Miamis også kunnet mærke, at Messi er ankommet. Inden Messis skifte blev offentliggjort, havde de omtrent en million følgere. Siden da er det gået stærkt, for nu lyder dette tal på næsten otte millioner.

Der var i lang tid stor tvivl om Messis fremtid. Han har været kædet sammen med et skifte til både FC Barcelona og Saudi-Arabien, men i sidste ende faldt valget på MLS-klubben.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024