Corey Conners vinder Valero Texas Open kort før The Masters

Foto: Ben Jared/PGA TOUR via Getty Images

Corey Conners sikrede sig en samlet sejr ved Valero Texas Open få dage, inden der bliver taget hul på The Masters.

Corey Conners er glad for Valero Texas Open, og det er med god grund. Søndag vandt han nemlig sin anden PGA Tour-titel, som begge er blevet vundet ved turneringen i Texas.

Hans sidste runde blev gået i 68 slag, hvilket var nok til at vinde over Sam Stevens med et enkelt slag. Stevens havde ellers kurs mod sin første PGA Tour-titel.

Selvom han ikke fik sejren med denne gang, kunne Stevens glæde sig over sin bedste placering ved en PGA Tour-turnering nogensinde, da han med en runde i 66 slag sikrede sig en ren andenplads.

På starten af sidstedagen, var det Patrick Rodgers, der var i front, men hans sidste runde var ikke på niveau med, hvad han ellers havde præsteret. Han endte derfor fire slag efter Conners.

At Rodgers ikke kunne finde sit høje niveau, åbnede døren for andre spillere, herunder Conners, som var foran Stevens og Sam Ryder med to slag med fem huller igen.

Connors formåede at øgede sit forspring på 15. hul med en flot birdie. Der blev der dog lagt pres på ham, da Stevens markerede med en formidabel eagle på hul 17. Dermed var han kun et slag efter den canadiske spiller.

Han havde dog heldet med sig, da Stevens måtte nøjes med en par på 18. hul, hvorfor Connors også kunne se sig tilfreds med dette, for at få en samlet sejr.

Canadieren fandt den bagerste del af greenen med sit andet slag. Han var tæt på en birdie, men fik puttet bolden i hul til en par, som dermed sikrede ham en vigtig sejr forud for The Masters, der tager sin begyndelse torsdag den 6. april.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024