dario acquaroli

Dobbelt verdensmester i mountainbike er død

Cyklingapr. 16 2023, 14:02

Dario Acquaroli var en stor stjerne i Italien i 1990'erne, hvor han vandt over stjerne som Miguel Martinez og Cadel Evans i U23-verdensmesterskabet.

Dario Acquaroli, der to gange er blevet verdensmester i mountainbike, er for nylig gået bort i Italien. Han blev 48 år.

Ifølge det italienske cykelforbund var Acquaroli ude at køre på sin cykel nær Bergamo i den nordlige del af Italien den 9. april, hvor han desværre blev fundet bevidstløs på jorden.

En ambulance blev kaldt ud til stedet, hvor der også blev gjort forsøg på at genoplive ham, men det var desværre forgæves.

Acquaroli var en af de helt store stjerner i Italien i 1990'erne, hvor mountainbike for alvor blev populært.

Den italienske stjerne vandt både XC-titlen i 1993 og i 1996, hvor han vandt over Miguel Martinez, der senere i sin karriere vandt OL-guld, samt Cadel Evans, der endte med at vinde Tour de France i 2011.

Han cyklede på højt plan i flere år, og nåede i løbet af sin karriere at køre for flere forskellige hold, hvilket bl.a. tæller både Team Bianchi, Full-Dynamix, og Sintesi Larm.

Ikke nok med det, så blev han også italiensk mester fem gange, ligesom han vandt EM i cross-country to gange.

Efter at have trukket sig tilbage fra sin karriere som professionel cykelrytter, var han meget involveret i cykelindustrien, hvor han arbejdede sammen med flere mærker.

Mest læste

Mest læste