Thomas Frank

Stort firma håner Thomas Frank efter billede går viralt

Fodboldjan. 09 , 14:04
En kaffekop med det forkerte logo endte med at fylde lige så meget som Tottenhams nederlag i Bournemouth.
Det lignede en helt almindelig detalje i minutterne før Tottenhams kamp ude mod Bournemouth onsdag aften.
Thomas Frank stod på stadion med en kaffekop i hånden, og først bagefter gik det op for mange, hvad der var påtrykt.
Arsenals logo.
Og netop dér begyndte historien at løbe sit eget løb. Arsenal er Tottenhams store konkurrent i Nordlondon, og derfor blev billedet hurtigt delt igen og igen.
Reaktionerne kom fra alle hjørner, og flere store konti på sociale medier greb den med det samme.
B/R Football stillede spørgsmålet direkte: “Thomas Frank … hvad er det i dine hænder?”, mens ESPN også pegede på koppen før kampen.
Mediet in Blazers gjorde samtidig opmærksom på, at billedet var ægte og ikke et AI-trick.
Det blev ikke mindre omtalt af, at Tottenham tabte 2-3 på et mål dybt inde i overtiden.
Bournemouth kom til kampen uden sejr i 11 opgør i træk, og derfor ramte nederlaget ekstra hårdt.
Forklaringen efter nederlaget
På pressemødet efter kampen blev koppen nævnt igen og igen, og Frank måtte selv tage den.
“Selvfølgelig ville jeg aldrig gøre det med vilje. Det er ekstremt dumt,” sagde han.
Forklaringen handlede om rutinerne før en kamp.
Arsenal havde været i omklædningsrummet før Tottenham, og Frank fortalte, hvordan det er normalt at snuppe en kop og få en hurtig espresso som del af forberedelserne.
Han understregede, at han ikke havde set logoet:
- Jeg lagde helt sikkert ikke mærke til det. Det ville være fuldstændig dumt af mig at tage den, hvis jeg vidste det.
Dominos blander sig
Det var først dagen efter, at drillerierne for alvor tog fart, og Dominos UK ville også være med på bølgen, da pizzafirmaet lagde et opslag på X.
Her viste de en tom pizzabakke med ordet “Arsenal” skrevet indeni, og teksten lød: “Delivery for Thomas Frank” – levering til Thomas Frank.
G-KKbIaXwAA3Hsv
Samtidig er fans fortsat med at dele redigerede billeder af danskeren i Arsenal-nattøj og omgivelser fyldt med Arsenal-symboler.
Mest læste

Loading