gettyimages 179866670

Dakar-legende: FIA er blevet viklet ind i verdenspolitikken

Motorsportjun. 04 2023, 11:26
Der er delte meninger om, hvor meget motorsporten skal involvere sig i politiske diskussioner.
Dakar-legenden Vladimir Chagin er en af dem, der mener, at de to ting skal være adskilt. Derfor er han også af den opfattelse, at international motorsport er blevet viklet for meget ind i den politiske verden.
Den russiske legende, der har vundet flere Dakar-løb, måtte trække sig fra 2023-udgaven på grund af krigen i Ukraine. Det skyldes, at Kamaz er kendt for at levere pansrede køretøjer til Vladimir Putins militær, hvorfor de bruges i krigen.
Det har fået Chagin til at udtale sig om FIA, som er styreorganet for flere grene af motorsporten, herunder rally og Formel 1. Her sagde han, at FIA faktisk ønsker, at de russiske hold og kørere skal kunne vende tilbage til deres respektive grene af motorsporten.
"Vi er fortsat i dialog med FIA og med andre udenlandske atleter," udtalte han til det russiske nyhedsbureau Tass.
"Vi bliver behandlet rigtig godt. Mange af dem vil gerne mødes med os igen og have os til at konkurrere. Og selvfølgelig drømmer vi også om at vende tilbage til den tilstand, som var for nogle år siden nu."
Han udtalte også, at det i dag ikke blot handler om sport. Derimod er sportens verden blevet viklet sammen med politikkens verden. Netop derfor har flere russiske atleter været udelukket fra deres sportsgrene i de seneste par år.
"Men i dag afhænger sportens verden desværre i høj grad af politik og ikke af atleterne selv, og vi forstår det alle godt," lød det fra ham.
Mest læste