Liverpool-stjernen Mohamed Salah kan bruge et smart skattetrick, som kan spare ham for millioner af kroner i skat. Mohamed Salah har fire virksomheder registreret i det britiske virksomhedsregister. En af dem er Salah UK Commercial, som håndterer hans billedrettigheder. Derfor er det her penge fra reklamer og tv-optrædener havner.
Da han er en stor stjerne, bliver det også til en del penge. Sidste år havde virksomheden et overskud efter skat på 7,7 millioner pund, hvilket svarer til over 66 millioner kroner. Desuden fremgår det også, at det seneste regnskab, at han har over 170 millioner kroner i banken.
Det norske medie Dagbladet har desuden afsløret, at et selskab med et identisk navn var registreret på Caymanøerne, da Salah spillede i Chelsea. I dag er dette selskab dog ikke længere i drift.
Mediet skriver også, at Salahs gevinst i England kan blive markant større. Det skyldes, at han kan opnå store skattebesparelser uden at benytte sig af skattely.
På det seneste har der været rygter om, at han kan være på vej til Saudi-Arabien. Flere klubber skulle have vist interesse i ham, og fælles for dem er, at de er klar til at betale ham rigtig mange penge.
Blandt andet skulle Al Ittihad være meget ivrige efter at hente ham til landet. Det er en af de klubber, der er ejet direkte af PIF. Det menes, at den saudiarabiske klub vil gøre endnu et forsøg på at hente ham.
Ender han med at skifte til Saudi-Arabien, kan det af flere grunde være lukrativt for ham. Revisor Denis O'Connor har ifølge Dagbladet kigget nærmere på Salahs britiske virksomheder, hvor han især bider mærke i én ting.
"Salahs ejendomsselskab ejer flere ejendomme i Storbritannien. Hvis Salah havde ejet ejendommene i sit eget navn, ville han have betalt 28 procent i skat til Storbritannien - uanset hvor i verden han havde boet," siger O'Connor til Dagbladet.
"Hvis han i stedet sælger aktierne i de selskaber, der ejer selskaberne, skal han ikke betale skat af fortjenesten ved salg af ejendom. Det forudsætter, at han venter mindst 12 måneder efter, at han flytter ud af landet. Det er formentlig grunden til, at han ejer ejendommene gennem selskaber og ikke direkte. Jeg vil antage, at andre udenlandske Premier League-spillere bruger lignende strukturer til at eje ejendom i Storbritannien."