Den argentinske forsvarsspiller Luciano Sanchez har pådraget sig en grusom skade, efter et sammenstød med Marcelo. I en kamp mellem Fluminense og Argentinos Jrs, var tidligere Real Madrid-spiller Marcelo involveret i en voldsom hændelse. Dette har resulteret i en slem skade til argentinske Luciano Sanchez.
Ifølge Marca er der tale om en grusom skade, der potentielt kan ende med at koste den argentinske forsvarsspiller karrieren.
Kampen blev spillet på Estadio Diego Armando Maradona i Buenos Aires, hvor hjemmeholdet var foran med 1-0.
Hændelsen fandt sted, da Marcelo formåede at manøvre sig forbi sine modstandere og utilsigtet forårsagede en chokerende skade på Sanchez.
Marcelos støtteben landede tungt på Sanchez' ben, mens han var i færd med at tage et skridt. Det så voldsomt ud, og tilskuerne på stadion var chokerede over det.
Det resulterede i, at hans ben nærmest knækkede i en meget unaturlig vinkel. Det forårsagede naturligvis stor smerte for Sanchez, hvorfor Marcelo stod med tårer i øjnene, da han naturligvis var ramt af skyldfølelse.
Lægestaben var hurtigt inde på banen for at hjælpe den alvorligt skadede spiller. De arbejdede flittigt på banen, hvor man tydeligt kunne se, at Sanchez var i store smerter.
Ifølge Marca er der endnu ikke blevet meldt noget ud om Sanchez' tilstand. Fans af begge klubber håber naturligvis på, at han kommer sig fuldstændig efter skade.
Det spanske medie påpeger dog også, at det ikke er sikkert, at han gør det. Derimod kan det vise sig at være en skade, der kommer til at koste ham hans karriere som fodboldspiller.