Politik på grønsværen: Opgør mellem Norge og Israel præget af andet end fodbold
Når whistleblowere og verdenspolitik indtager fodboldens scene, bliver spillet med ét langt mere komplekst.
Når Norge og Israel om lidt tørner sammen i VM-kvalifikationen i ungarske Debrecen, bliver det med 22 spillere på banen – og adskillige års udenrigspolitisk spænding i kulissen.
Opgøret handler officielt om en adgangsbillet til verdensmesterskabet i 2026, men optakten er blevet overskygget af en konflikt, der rækker langt ud over fodboldens grænser.
Læs mere
Norges fodboldforbund og regering har i de seneste år positioneret sig markant i spørgsmålet om Palæstina, og det har gjort det kommende opgør til mere end blot en sportslig dyst.
Særligt Lise Klaveness, præsident for NFF, har med sin klare retorik gjort sig bemærket – blandt andet med en opfordring til FIFA om at efterforske Israel for brud på menneskerettighederne og overvejelser om et boykot, der skal svare til dét, Rusland har oplevet siden 2022.
På grund af sikkerhedssituationen i hjemlandet spiller Israel alle sine hjemmekampe i Ungarn, men mod Norge bliver stemningen næppe mindre anspændt.
Ingen trøjeskift og mange spørgsmål
Ifølge DR er forholdet mellem de to landshold så betændt, at de israelske spillere angiveligt har fået besked på ikke at bytte trøjer med deres norske modparter.
På gårsdagens pressemøde blev Norges landstræner Ståle Solbakken stillet til regnskab af en israelsk journalist, der mente, at nordmandens udtalelser kun havde belyst én side af konflikten.
Solbakken fastholdt, at han havde søgt at formidle et historisk og nuanceret billede, men han understregede også, at spillerne ikke er blevet pålagt en bestemt linje.
- De må sige, hvad de vil – eller lade være. Det er op til dem, lød det fra den tidligere FCK-træner.
Målmand Ørjan Nyland kaldte konflikten "hjerteskærende og trist", hvilket fik Israels anfører, Eli Dasa, til at svare med en skarp bemærkning om fodboldspillere, der "ikke har noget i hovedet".
Ikke længere neutral
Norge har en lang historie som mægler i Mellemøstkonflikten.
Det var netop i Oslo, at de hemmelige forhandlinger i 1990’erne fandt sted, hvilket gav landet et ry som en neutral og troværdig aktør.
Men den rolle er gradvist forsvundet.
I 2024 anerkendte Norge Palæstina som en selvstændig stat – sammen med Spanien og Irland – og udtrykte deres støtte til en international arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Det udløste israelske gengældelser i form af udvisninger af norske diplomater fra Vestbredden og en åben kritik af Norges udenrigspolitik, som i israelske øjne er blevet for ensidig.
Lise Klaveness har dog slået fast, at NFF ikke på egen hånd vil boykotte Israel, men at forbundet arbejder for en bredere international front.
Sideløbende har Norge samarbejdet med Palæstinas fodboldforbund siden 2010 om udvikling af kvindelige trænere – en gestus, der i disse tider vejer tungt.
Kampen fløjtes i gang klokken 20.45, og de politiske undertoner forstummer ikke med dommerens pift.
