USAs Grand Prix

Bliv klar til USAs Grand Prix i Texas: Få det fulde overblik her

Formel 1okt. 13 , 20:50
Austin leverer igen en sprint-weekend, og der er lagt op til travle aftener for de danske seere..
Efter en tætpakket efterårskalender rammer Formel 1 nu Austin, hvor Circuit of The Americas igen lægger asfalt til USAs Grand Prix fra fredag 17. oktober til søndag 19. oktober.
Banen er 5,513 km med 20 sving, tydelige højdeforskelle og lange accelerationer ned mod sving 12, som ofte afgør dueller på bremsen.
Sæsonen er på vej ind i sin afgørende fase, og pointene i en sprint-weekend er vigtige.
Der er sprintkvalikation fredag, sprint lørdag, og den klassiske kvalifikation lørdag aften dansk tid før søndagens løb.
Hamiltons første Austin-triumf og USAs lange F1-rejse
Da Formel 1 vendte tilbage til amerikansk asfalt i 2012, blev Austin valgt som den nye bane.
Lewis Hamilton vandt det allerførste løb på banen i sin sidste sejr for McLaren efter at have overhalet Sebastian Vettel i slutfasen.
Det satte tonen for et tilskuermagnetisk comeback på amerikansk grund og blev samtidig startskuddet til Austins status som fast i kalenderen siden 2012 med undtagelse af corona-året 2020.
USAs Grand Prix rækker dog meget længere tilbage end Austin.
Løbet har gennem årene været afviklet flere steder i Californien såsom Sebring i 1959, Riverside 1958 og 1960 samt Long Beach i 1976-1983.
Derudover har det været afholdt på Watkins Glen i staten New York gennem 60’erne og 70’erne, i Phoenix i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne samt på Indianapolis Motor Speedway fra 2000 til 2007.
De amerikanske fans kan godt lide Formel 1, så de får nu hele tre løb om året i hhv. Austin, Miami og Las Vegas.
De danske løbstider
Formatet i Austin er et af årets sprint-setup med fri træning og sprintkvalifikation fredag, sprint lørdag eftermiddag og derpå den “rigtige” kvalifikation lørdag aften dansk tid.
Der er dermed rig mulighed for både fart og spænding sammen med aftenkaffen for de danske Formel 1-fans.
DagSessionDansk tid
Fredag 17/10Fri træning 119.30–20.30
Sprintkvalifikation23.30–00.14
Lørdag 18/10Sprint19.00–19.30
Kvalifikation23.00–00.00
Søndag 19/10Grand Prix21.00-23.00 (ca.)
Mest læste

Loading