Frygt for langsommere løb: F1 overvejer justering af el-regler

Når Formel 1’s 2026-reglement træder i kraft, vil det markere en af de største tekniske omstillinger i sportens historie.

Med et fokus på bæredygtighed og elektrificering skal bilerne drives af en 1,6-liters V6 hybridmotor, hvor 50 procent af kraften leveres af elektrisk energi.

Men bag ambitionerne ulmer tvivlen – for der er stigende bekymring for, om de nye motorer kan levere det forventede drama på banen.

Især på baner med færre hårde opbremsninger frygter eksperter, at bilerne kan løbe tør for elektrisk energi før enden af langsiderne.

Resultatet vil blive lavere topfart og en serie af løb præget af, at kørerne bliver tvunget til at spare på strømmen ved at slippe speederen tidligere end normalt frem for at angribe.

Ifølge PlanetF1 var netop dét scenarie en af årsagerne til, at en potentiel ændring i reglementet blev diskuteret på torsdagens møde i F1-kommissionen.

Mens nogle hold og producenter ønsker justeringer, står andre stejlt. Audi og Honda, som begge har investeret massivt i udviklingen af 2026-motorerne, afviser på forhånd enhver idé om at ændre det nuværende format.

Mercedes, Ferrari og Red Bull har nogle mere åbne, men stadig forsigtige holdninger til mulige tilpasninger, herunder et forslag om at reducere den elektriske andel fra 350kW til 200 eller 250kW under løbsforhold.

Et andet forslag på bordet er indførelsen af et Push-to-Pass-system, inspireret af IndyCar, hvor kørere kan aktivere fuld elektrisk effekt i kortere perioder.

Systemet ville kunne genskabe det spektakulære element, der frygtes at gå tabt – og samtidig give kørerne strategiske muligheder midt i løbet.

Mercedes-boss Toto Wolff kalder hele processen for en farce og kritiserer, at vigtige beslutninger først nu behandles, kort tid før reglerne skal implementeres.

Horner fra Red Bull pointerer, at hans team allerede for to år siden advarede mod konsekvenserne af at designe chassis og aerodynamik rundt om motoren i stedet for omvendt.

De nye motorregler har været to år undervejs, og der er allerede blevet kanaliseret milliardinvesteringer ind i udviklingen.

Men den teknologiske balancegang mellem elektrisk kraft, vægt, aerodynamik og performance viser sig at være mere kompleks end først antaget.

Risikoen for langsommere og mindre underholdende løb er reel – og dermed også en trussel mod sportens kommercielle appel.

Samtidig diskuteres spørgsmålet om, hvorvidt Formel 1 bør være laboratoriet for fremtidens bilindustri – eller bare være en arena for maksimal fart og intens underholdning.

Diskussionerne i F1-kommissionen afspejler netop den balance mellem teknologiens fremskridt og sportens sjæl.

En justering i elmotorens rolle vil næppe vælte hele reglementet, men det kan være afgørende for, hvordan Formel 1 bliver kørt fra og med 2026.