I begyndelsen af 1990'erne udviklede Williams nogle af de mest dominerende Formel 1-biler.
Men en banebrydende innovation, udviklet i samarbejde med det hollandske firma DAF, blev aldrig set på racerbanen.
Denne opfindelse, en Continuously Variable Transmission (CVT), blev hurtigt forbudt af FIA, før den overhovedet kunne revolutionere sporten.
DAF, bedst kendt for at producere lastbiler, havde tidligere udviklet en automatisk gearkasse til personbiler baseret på en remteknologi.
Williams tog denne idé til det næste niveau i 1993, da de eksperimenterede med en avanceret version af CVT-systemet, der anvendte en ekstremt stærk metalrem, robust nok til at klare de ekstreme kræfter i en Formel 1-bil.
CVT fungerede ved at eliminere behovet for traditionelle gear og i stedet bruge en rem, der lå over to kegleformede remskiver. Disse skiver justerede sig kontinuerligt for at optimere gearforholdene.
Resultatet var en transmission uden afbrydelser, hvor motorens omdrejninger aldrig faldt, og bilen altid opererede på sin optimale hastighed. For køreren - dengang testkøreren David Coulthard - betød det færre bevægelser og en helt anderledes køreoplevelse.
Under tests blev det anslået, at CVT-systemet kunne gøre bilen mindst et sekund hurtigere pr. omgang. Men da FIA undersøgte systemet, stødte det hurtigt på regelproblemer.
Reglementet krævede, at Formel 1-biler skulle have mellem fire og syv gear. CVT’s uendelige gearforhold passede ikke ind, og FIA valgte at forbyde systemet med det samme. For at fjerne enhver tvivl blev teknologien navngivet direkte i reglementet som ulovlig.
Selvom CVT aldrig fik sin debut på en Formel 1-bane, demonstrerede det potentialet for teknologiske kvantespring i sporten. Williams’ eksperimentelle bil blev udstillet i DAF-museet i Eindhoven, før Williams senere hentede den tilbage til England som en del af deres historiske samling.
I dag er Formel 1-transmissioner fortsat med at udvikle sig, men historien om Williams’ CVT-system står som et eksempel på, hvordan innovation kan blive stoppet, hvis den ikke passer ind i sportens strenge reglementer. For fans af sporten er det en påmindelse om de teknologiske grænser, der konstant udfordres – og nogle gange afvises – i jagten på fart og effektivitet.