Heroic er klar til Major-kvartfinalen

Foto: Presse/Heroic

Danskerholdet Heroic fortsætter sit høje niveau ved Majoren, hvor de endnu ikke har tabt en kamp.

Der er fortsat seks kvartfinalepladser at kæmpe om i Majoren i Counter-Strike

Team Vitality har sikret sig en af pladserne, efter tre sejre. Det betyder, at danskerne Peter ‘dupreeh’ Rasmussen og Emil ‘Magisk’ Reiff er i kvartfinalen. Og nu står det også klart, at Heroic har sikret sig en af pladserne.

For Vitality var vejen til kvartfinalen dog en kende lettere. Casper ‘cadian’ Møller og resten af Heroic måtte nemlig kæmpe lidt mere for det. I deres kamp mod Liquid måtte de ud i tre baner, inden sejren blev hevet hjem.

Efter kampen udtalte Casper ‘cadian’ Møller, at han var lykkelig for sejren. Samtidig slog han fast, at han var stolt af den præstation, der blev leveret.

“Det føles dejligt, og mentalt har vi præsteret rigtig godt. Turneringen har vist mig, hvor gode mine holdkammerater er. Så jeg er stolt af mit hold,” sagde han til TV 2 Sport.

“Vores energi har været fantastisk i løbet af turneringen, og vi kan se, at mange af de andre bliver ramt af tilt. Men der viser vi positivt kropssprog.”

Da Vitality og Heroic har samme seedning, er der ikke nogen chance for, at de mødes i kvartfinalen. Det kan dog ikke udelukkes, at de to hold ramler ind i hinanden på et senere stadie.

Begge hold er kvalificeret til, hvad der kaldes for Champions-stadiet. Her er der tale om et klassisk format med kvartfinaler, semifinaler og finale, som også bruges i mange andre henseender.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024