gettyimages 1254694100

Lionel Messi i problemer: Tilbageholdt i Kina

Fodboldjun. 14 2023, 9:02
Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi var endt i problemer i Kina. Han var rejst til landet med det argentinske landshold, for at spille en venskabskamp.
Lionel Messi endte i problemer, da han sammen med Argentinas landhold landede i Beijing i Kina. Her blev han i to timer tilbageholdt i lufthavnen, fordi han ikke havde styr på sine indrejsepapirer.
Den argentinske superstjerne havde ikke fået et visum. Ifølge Bild og Mirror formåede han også at stille et knap så heldigt spørgsmål til de kinesiske myndigheder.
På rejsen havde Messi medbragt sit spanske pas, hvilket han har haft siden 2004. Det argentinske pas havde han derimod ladet ligge derhjemme, da han mente, at han ikke ville få brug for det.
Både Bild og Mirror skriver, at den 35-årige stjerne troede, at han med sit spanske pas frit kunne rejse ind i landet. Han havde derfor ikke forventet, at han skulle bruge et visum for at komme ind i landet.
Det var dog ikke alt, for Messi fik også stillet et lettere uheldigt spørgsmål. På samme tid fik han også afsløret, at geografi ikke er hans stærke side.
"Er Taiwan ikke Kina?" siges han at have spurgt politiet.
Årsagen til spørgsmålet er, at han med et spansk pas kan rejse ind i Taiwan uden et visum. Det er dog ikke tilfældet for Kina. Desuden er forholdet mellem de to lande ikke positivt, hvorfor spørgsmålet var lidt uheldigt.
Messi ankom i Kina på et privatfly, hvor han også havde holdkammeraterne Ángel Di María, Leandro Paredes og Enzo Fernandez med sig. Med hjælp fra disse, fik han forklaret sig overfor det kinesiske politi.
Efter to timer lykkedes de endelig at få et visum, hvorefter han kunne komme videre. Derfor er han klar til at spille venskabskamp mod Australien på Workers' Stadium i Beijing torsdag aften.
Mest læste