Motorsport-legende er død

Foto: Robert Beck /Sports Illustrated via Getty Images

Den amerikanske vovehals, der levede livet i den hurtige bane, hvor han satte flere rekorder, er gået bort.

Craig Breedlove, der står bag flere hastighedsrekorder på land, hvilket han gjorde med både 643 km/t, 804 km/t og 965 km/t, er gået bort.

Den amerikanske legende, der satte sine rekorder i jetdrevne biler, endte med at få navnet ‘Spirit og America’, blev 86 år gammel.
Han døde i sit hjem i Rio Vista, Californien, den 4. april. Hans kone, Yadira Breedlove, har udtalt, at dødsårsagen var kræft. Det skriver mediet 7news.

Breedlove kæmpede mod Tom Green og Art Arfons på Bonneville Salt Flats i Utah, hvor de nærmest på skift slog hinandens rekorder i topfart i 1960’erne, som længe har været betragtet som en gylden æra for amerikansk motorsport.

Breedlove endte med at sætte sin sidste hastighedsrekord i 1965, hvor han opnåede en topfart på intet mindre end 966,6 km/t.

Denne rekord er dog blevet slået siden, og i dag lyder rekorden på 1.224 km/t, hvilket er hurtigere end lydens hastighed.

Selvom det ikke længere er Breedlove, der har rekorden, var han med til at gøre det til et kulturelt fænomen, der for alvor tog sin begyndelse i 1963.

For mange var han en amerikansk helt, og derfor blev han også udødeliggjort med sangen fra Beach Boys, der har fået titlen ‘Spirit of America’, hvor der bliver refereret til ham som en ‘dristig ung mand’, der spiller et ‘farligt spil’.

I ‘Spirit of America’ kørte Breedlove 655 km/t ved Bonneville for at sætte en ny rekord den 5. august 1963.

Rekorden skiftede hænder otte gange i de efterfølgende to år, og kulminerede med Breedloves endelige rekord, der blev sat den 15. november 1965.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024