NASCAR giver Haas den hårdeste straf muligt

Foto: Jeffrey Vest/Icon Sportswire via Getty Images

NASCAR-holdet Stewart-Haas Racing er blevet idømt den hårdest mulige straf, efter en ulovlig del blev opdaget på en af holdets biler.

Stewart-Haas Racing er blevet idømt en straf på L3-niveau af NASCAR. Det er den strengeste straf, der kan gives i denne forbindelse.

Straffen har holdet fået, da NASCAR opdagede en ulovlig del på bil nummer 14, der blev kørt af Chase Briscoe.

Denne del var i direkte overtrædelser med flere regler i den officielle NASCAR-regelbog. Blandt andet overtræder den reglen om forfalskning af dele leveret af Next Gen.

Der er tale om en meget omfattende straf, som er blevet pålagt både Briscoe og hans hold. Først og fremmest har både hold og kører fået fratrukket 120 point i den samlede stilling.

Derudover er holdet også blevet idømt en bøde på 250.000 dollars, hvilket svarer til lidt over 2,1 millioner kroner. Teamchef John Klausmeier er desuden blevet suspenderet i de næste seks løb.

Såfremt Briscoe formår at klare sig videre til playoffs, vil han også her blive fratrukket point, skriver mediet The Comeback. Konkret vil han også få fratrukket 25 playoff-point.

Elton Sawyer, der er Senior Vice President of Competition hos NASCAR, har udtalt sig om straffen til Stewart-Haas Racing. Her slog han fast, at det ‘ikke er en kultur’, de ønsker at tillade.

“I en inspektion efter løbet på R&D Center, fandt vi ud af, at bil nummer 14 havde en del, der ikke var i overensstemmelse med regelbogen,” sagde han til NASCAR.com.

“Det er en forfalsket del, og det giver en L3-straf. Vi skal sikre, at holdene og bilerne er i overensstemmelse med reglerne. Det skal sanktionerne sikre, og det er vores ansvar som vogtere af sporten og garagen.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024