gettyimages 1500385523

Holger Rune skifter til gigant: Scorer kassen på ny aftale

Tennisjan. 18 , 14:46

Holger Rune havde ikke den store succes ved Australian Open, hvor han blev slået ud i anden runde. Men på et andet punkt har han succes.

Holger Rune har truffet en stor beslutning. Noget, der kan ende med at sende rigtig mange penge i kassen hos den danske stjerne.

Ifølge B.T. har han indgået en stor aftale med den store agentvirksomhed International Management Group (IMG). Det betyder, at han ikke længere vil være repræsenteret af Philip Weiss fra Tennium.

Det er et stort skifte for Rune, der nu har slået sig sammen med en agentvirksomhed, der har stor erfaring med tennisverdenen. De arbejder nemlig også sammen med flere andre store stjerner, herunder Novak Djokovic, Carlos Alcaraz og Iga Swiatek.

Skiftet er blevet bekræftet af Aneke Rune, der er mor og manager for Holger Rune.

Læs også: Hvor gammel er Holger Runes kæreste

"Forhandlingerne er på plads, og Holger er nu repræsenteret af IMG. Vi har vurderet, at Holger er af en størrelse nu, hvor han også skal have én af verdens største agenter tilknyttet. Holger glæder sig til samarbejdet," siger hun til B.T.

Det er en aftale, der har været flere måneder undervejs. Derfor er begge parter også glade for, at de endelig er nået til enighed om en aftale. Ifølge B.T. er der tale om en aftale, der kommer til strække sig over de næste to år.

Det er planen, at IMG skal hjælpe den danske stjerne med at indgå aftaler med store brands. Blandt andet skulle det være et mål at indgå en aftale med et luksuriøst tøjmærke.

Det er noget, de med stor sandsynlighed har god erfaring med hos IMG. Den spanske tennisstjerne Alcaraz har nemlig et samarbejde med Louis Vuitton, som er et af de mest luksuriøse tøjmærker i verden.

Mest læste

Mest læste