Den hviderussiske stjerne lægger ikke skjul på, at intet har ændret sig. Hun føler sig stadig hadet - både på og uden for banen.
Hun har fået spørgsmålet mange gange, men nu gider hun ikke mere. Svaret har nemlig ikke ændret sig i det seneste år.
Den hviderussiske tennisstjerne
Aryna Sabalenka har slået fast, at hun stadig føler sig hadet, hvad enten hun befinder sig på eller uden for banen.
Det hænger naturligvis sammen med, at hun er fra Hviderusland, som er et af de få lande, der støtter op omkring Ruslands invasion af Ukraine.
Hun har afsløret, at det især er de ukrainske spillere på WTA-touren, der ikke kan fordrage synet af hende. Sådan forholder det sig angiveligt, selvom hun flere gange har fordømt krigen offentligt.
Sabalenka har udtalt sig om det flere gange og på et pressemøde i forbindelse med Internazionali BNL d'Italia i Rom gjorde hun det igen klart.
"De hadede os inden denne turnering og de hader os stadig, fordi vi er fra et specifikt land," sagde Sabalenka på pressemødet ifølge mediet Tennis Up To Date.
Hun udtalte også, at hun forsøger at holde fokus på sin træning , at hun ikke har gjort noget forkert. Det er hverken hende eller andre atleters skyld, at krigen raser.
"Jeg er bare nødt til at fokusere på, at jeg ikke har gjort noget mod ukrainerne. Det er ikke min skyld. Det er ikke russiske eller hviderussiske atleters skyld. Vi er bare interesserede i at gøre, hvad vi kan og dyrke vores sport," sagde hun.
Hun er i det seneste år blev bombarderet med spørgsmål om krigen, ligesom hun flere gange har spillet mod ukrainske spillere, der har nægtet at hilse eller sige tak for kampen.