Jürgen Klopp har taget til genmæle mod de mange rygter om, at han kan være på vej væk fra Liverpool. Liverpool-træner Jürgen Klopp har gjort det meget klart, at han ikke har planer om at vende den engelske klub ryggen.
Klopp har insisteret på, at hvis folk stadig tror på ham, vil han få styr på de nuværende problemer i Liverpool, og sikre, at der igen komme 'gode tider' for klubben.
Mange har sat spørgsmålstegn ved hans fremtid i klubben, da det er hans syvende år på Anfield. Det finder mange interessant, da han forlod hhv. Mainz og Dortmund efter syv år.
"Jeg forstår, når folk siger: 'Syv år der (Mainz), syv år der (Dortmund), men det har ikke noget at gøre med det," siger han ifølge Mirror.
"Den her situation er meget anderledes af forskellige årsager. I Mainz var det også et karrieretrin op, og i Dortmund var jeg virkelig udmattet på det tidspunkt."
"Men jeg er ingen af delene nu. Jeg er fuldstændig her, og jeg har for meget ansvar (til at smutte, red.) - og jeg vil have det. Og jeg vil bringe det i orden igen."
"Ja, det er en svær tid. Jeg nyder det ikke. Men hvis folk tror på mig, så skal vi gå igennem det her sammen, da vi så kommer ud og får gode tider igen."
"Hvis vi kan vise det i den her svære tid for klubben - især her, fordi det er så specielt, fordi vi tror på alt - så kommer vi igennem det her."