Absurd situation i Manchester United skaber spekulationer

Foto: Nathan Stirk/Getty Images

Krisen fortsætter for Erik ten Hag, der måtte se sit mandskab tabe til FC København i Parken.

Manchester United har ikke gang i en god sæson, og det blev kun værre onsdag aften. Her tørnede de sammen med FC København i en Champions League-kamp i Parken.

Mod al forventning endte kampen med en 4-3-sejr til det danske mandskab. Det var det niende nederlag for United i denne sæson, og var endda med til at forværre muligheder for avancement i Champions League.

Målmand André Onana har lukket rigtig mange mål ind i denne kamp. I Parken blev det til i alt fire mål, og i de seneste fire kampe er det blevet til 11 stk. Det vidner om en defensiv krise i United.

I sommer så det svært ud for Harry Maguire at få spilletid i United. Derfor blev han også rygtet væk fra klubben. Nu er han dog pludselig fast mand i startopstillingen under Ten Hag.

Raphael Varane er til gengæld ofte at finde på bænken, og er ikke længere førstevalg. Derimod bliver Jonny Evans i højere grad brugt af Ten Hag, hvilket har skabt spekulationer.

“Varane på bænken. Det forstår jeg ikke helt. Det kan handle om noget disciplinært, som vi ikke har fået at vide om. Jeg synes, det er underligt,” siger TV 2’s fodboldkommentator Øyvind Alsaker til Nettavisen.

Spekulationerne om Varane startede, da han blev bænket i kampen mod Manchester City få dage efter, at han spillede hele hjemmekampen mod FC København i Champions League. Siden da har franskmanden været plantet på bænken.

I kampen mod FCK blev Varane skiftet ind efter kun 15 minutter, fordi Evans blev skadet. De engelske medier var dog ikke imponerede over dette. Blandt andet har Manchester Evening News givet Varane den dårligste vurdering af alle spillere.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024