Boris Becker afslører alvorligt problem der påvirker Holger Runes tennis

Foto: Boris Becker / Getty Images

Holger Rune havde ikke den store succes under Australian Open. Her endte han med at blive slået ud i anden runde.

Det kom som et stort chok for mange, at Holger Rune måtte sige farvel til Australian Open allerede i anden runde.

Her stod han overfor den franske Arthur Cazaux, der på daværende tidspunkt var nummer 122 i verden.

Franskmanden var med i turneringen på et wildcard, hvorfor det var forventet, at Rune ville vinde. Sådan gik det dog ikke.

Derimod tabte han i fire sæt til Cazaux, der for første gang spillede sig videre til tredje runde i en Grand Slam-turnering.

Efter kampen har Runes træner, Boris Becker, udtalt sig om kampen. I denne forbindelse gjorde han det klart, at den unge dansker er nødt til at forbedre den mentale del af sit spil.

Det kom også til udtryk under kampen mod Cazaux. Her var det tydeligt, at han var meget frustreret over, at tingene ikke gik hans vej. Det resulterede blandt andet i, at han på et tidspunkt slog til en mikrofon på banen.

“Han tabte første sæt i tiebreaken og tabte derefter sit første serveparti i andet sæt. Han skal forbedre sig mentalt. Han har en masse inspiration på banen, men det er samtidig problemet. Det handler om at vide, hvornår man skal gøre hvad. Hvornår man skal tage risici, og hvornår man skal spille defensivt. Det er altid en fin balance,” sagde Becker ifølge Tennis World.

Becker var ikke med i Runes spillerboks under Australian Open. Derimod havde han takket ja til en rolle som kommentator og analytiker under den australske turnering.

I stedet havde danskeren selskab af Severin Lüthi, som han også har indgået en aftale med i denne sæson.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024