Alberto Contador advarer sin unge landsmand om Touren

Foto: Jean Catuffe/Getty Images

Den tidligere cykelrytter Alberto Contador er kommet med en advarsel til sin landsmand.

Alberto Contador er en af de største spanske cykelryttere nogensinde. Hvis han giver dig gode råd forud for Tour de France, er det derfor en god idé at høre godt efter.

Og netop dette har han gjort, efter det er kommet frem, at Juan Ayuso skal køre Tour de France næste år. Hvis han stiller til start, bliver det den unge spaniers første udgave af det franske etapeløb.

Det er naturligvis noget helt særligt at få muligheden for at deltage i Tour de France. Derfor er de fleste ryttere også indstillet på at give deres maksimale for at klare sig godt.

I denne forbindelse er Contador kommet med nogle gode råd til sin unge landsmand.

“Det er svært at give ham råd. Jeg tror, ​​han ved, at det vigtigste er at være 100% i form,” sagde han ifølge Feltet.dk.

“Så vil ruten vise dig, hvor god du er. Touren er et anderledes løb end de andre store. Mange ting kan ske, før man når bjergene.”

Den 40-årige spanier har selv haft stor succes i Tour de France, hvor han står noteret for to sejre. Nu håber han på, at hans unge landsmand er i stand til også at opnå succes. Og han mener selv, at Ayuso har, hvad der skal til.

“Jeg tror, ​​han kommer til at klare sig godt. Han er meget sportsligt moden, og det er hans hoved også,” sagde han.

Ayuso kommer dog ikke til at være ene mand om at gå efter sejren. Han er nemlig en del af UAE Team Emirates, som også har Tadej Pogacar på holdet.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024