Antonela Roccuzzo går viralt efter Messi scorer for Inter Miami

Foto: Apple TV

Lionel Messi har for alvor meldt sin ankomst til MLS, hvor han har scoret tre mål i to kampe.

Denne sommer har der været mange rygter om Lionel Messis fremtid. Blandt andet blev han rygtet til Saudi-Arabien, da han havde modtaget et lukrativt tilbud fra klubben Al Hilal.

I sidste ende besluttede den argentinske stjerne, at den rette beslutning ville være at forlade Europa. I modsætning til mange andre stjerner, valgte han dog ikke at skifte til en saudiarabisk klub.

Derimod har han underskrevet en lukrativ kontrakt med MLS-klubben Inter Miami, som David Beckham er medejer af.

Efter sit skifte til Major League Soccer, har den argentinske stjerne bevist, at han bestemt ikke er færdig med at score mål. Han har scoret tre mål i sine første to kampe, og hans kone, Antonela Roccuzzo, ser ud til at nyde det.

Inden skiftet til MLS, gik der rygter om, at Messi egentlig havde udset sig et skifte til Saudi-Arabien. Angiveligt skulle det være Antonela, der har presset ham til at vælge MLS og Miami.

Uanset om det er sandt eller ej, ser det ud til, at parret nyder deres tid i Miami. Det gælder også på banen, hvor Messi straks har gjort sig værdifuld for Miami.

Under deres seneste kamp mod Atlanta United, formåede Apple TV’s kameramand at fange Antonela på tilskuerpladserne, der jublede over Messis mål.

Denne optagelse af den argentinske troldmands kone er endt med at gå viralt på de sociale medier efter kampen.

Messi fik sin debut for Miami, da han blev skiftet ind i en kamp mod Cruz Azul i sidste uge. Her scorede han et flot frisparksmål, som sikrede Miami sejren.

I den seneste kamp mod Atlanta United, var han på banen fra start, men blev skiftet ud i anden halvleg. Inden da nåede han dog at bidrage med to mål og et oplæg.

 

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024