Barcelona får konkurrence fra Premier League om 18-årig spansk forsvarstalent

Foto: Shutterstock

FC Barcelona kan se frem til at få konkurrence fra Premier League-klubben Bournemouth i kampen om 18-årige Ivan Fresneda.

Ivan Fresneda er af stor interesse for FC Barcelona, men de er ikke ene om at have et godt øje til ham. Ifølge mediet Football Insider holder Bournemouth også øje med ham.

Den engelske klub er klar til at gøre en stor indsats for at hente det spanske forsvarstalent, der spiller i Real Valladolid.

Fresneda bliver anset som værende et af de mest lovende talenter i sit hjemland. Han har en fortid på Real Madrids berømte La Fabrica, hvorfor han har fået en professionel fodboldopvækst.

For næsten tre år siden skiftede han dog til Real Valladolid, og her har han udviklet sig meget. Han er siden da steget i graderne, og fik sidste år sin debut på deres førstehold.

Den 18-årige forsvarer fik regelmæssig spilletid for Real Valladolid i den seneste sæson. Det var også her, at han for alvor fik sit gennembrud i spansk fodbold.

Indtil videre er det blevet til 26 kampe for den spanske klub, der er rykket ned i Segunda Division. Netop nedrykningen skulle have været afgørende for, at han nu bliver rygtet væk fra klubben.

Flere spanske medier har kædet ham sammen med Barcelona, da de længe har haft et ønske om at hente en højreback. Det er også et mål for dem denne sommer, og Fresneda kan potentielt ende med at blive løsningen.

Hvis de skal gøre sig forhåbninger om at hente ham, skal de ifølge Football Insider være villige til at betale omtrent 15 millioner pund. Penge som Bournemouth siges allerede at have klar til købet.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024