Barcelona slår Manchester City, PSG og Bayern München i kampen om supertalent

Foto: Shutterstock

FC Barcelona har slået både Bayern München, Paris Saint-Germain og Manchester City i kampen om talentfulde Noah Darvich.

Den catalanske storklub står til at hente tyske Noah Darvich, melder transferekspert Fabrizio Romano, der beskriver den 16-årige som et ‘toptalent’.

Dermed har Barcelona formået at afværge interesse fra andre storkubber, herunder Manchester City, Paris Saint-Germain, Bayern München og Ajax.

Fælles for disse klubber er, at de alle har været interesseret i at hente den offensive midtbanespiller i Freiburg. Det skriver SPORT1.

Romano skriver, at Barcelona har allerede har indgået en aftale med talentet, der er født i 2006. Han bliver beskrevet som ‘et af de mest interessante talenter på hans position’.

Kilder i klubben bekræfter overfor Romano, at en aftale allerede er på plads. Mediet Mundo Deportivo skriver, at den catalanske klub betaler 3 millioner euro (22,3 millioner kroner) for at hente Darvich.

Han underskrev for nylig sin første professionelle kontrakt med Freibrug. Det gjorde han i starten af juli, men allerede nu er han på vej væk fra den tyske klub.

Som følge af hans lave alder, er det muligt at hente ham til en fornuftig pris. Dette har de set som en stor mulighed i Barcelona, hvor de fortsat kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.

I Barcelona betragter man det som en stor succes, at man har indgået en aftale med Darvich. Den unge spiller kan indtage en række forskellige positioner på midtbanen, men også som kantspiller i højre side.

Selvom La Liga-mestrene ikke har mulighed for at konkurrere på det økonomiske punkt, formår de alligevel at hente unge talenter til klubben.

Her har nyrige klubber som PSG og Manchester City svært ved at følge med, trods deres økonomiske støtte fra hhv. Qatar og Abu Dhabi.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024