En blot 17-årig basketballspiller har mistet livet. Han blev betragtet som et stort talent.
Det 17-årige svenske basketballtalent
Gustav Vågström er gået bort. Han har gennem længere tid kæmpet en brav kamp mod sygdom, men til sidst gav kroppen op.
Jämtland Baskets cheftræner Adnan Chuk har i denne forbindelse udtalt sig til svenske Aftonbladet, hvor han kalder dødsfaldet for 'ekstremt trist'.
"Det er ekstremt trist. Et helt fantastisk menneske på alle planer, der har gjort så stort et indtryk, selvom han kun var 17 år," siger han.
Vågström nåede at spille på flere svenske ungdomslandshold, ligesom han til dagligt spille i den bedste basketballrække i Sverige, Basketligan. Her spillede han for Jämtland Baskets.
Til trods for sin unge alder, nåede Gustav Vågström at spille to sæsoner for Jämtland Baskets, hvorfor han fik sin debut i en alder af 15 år.
Klubdirektør Pecka Johansson fortæller, at Gustav Vågströms har været kritisk i perioder i løbet af de seneste to måneder.
"Han var en fantastisk fyr på alle måder, som var meget vidende og interesseret i basketball. Det er et stort tab for hele basketball-Sverige. Tankerne går selvfølgelig til hans familie, som har været engageret i klubben i 20-25 år på forskellig vis,« siger Pecka Johansson til Aftonbladet.
I kølvandet på den triste nyhed, har det svenske basketballforbund (SBBF) også udsendt en meddelelse. Her giver de blandt andet udtryk for, at 'svensk basketball er i sorg'.
"Gustav var en alsidig ungdomslandsholdsspiller, som vi vil huske som en meget dygtig spiller, men endnu mere som en omsorgsfuld og rar holdkammerat, der altid havde holdets bedste for øje," skriver forbundet.