Bokser dør efter voldsomt slag mod hovedet: Kæmpede for kun 125 kroner

Foto: Privat

En ung bokser har mistet livet efter et hårdt slag i ansigtet under en boksekamp i Brasilien.

Det er intet nyt, at boksning kan være en farlig sport. Talrige gange er det set, hvordan boksere har fået varige men og skader efter karrieren.

Desværre forekommer der også tidspunkter, hvor det slet ikke når så vidt. Sådan forholder det sig for den unge Joao Victor Penha, der er afgået ved døden tre dage efter en boksekamp i Brasilien.

Den unge amatørbokser blev ramt af et hårdt slag i ansigtet under kampen i Jijoca de Jericoacoara. Det var en mindre kamp, hvor der nærmest intet var på spil. Kun 130 kroner gik til vinderen af kampen, mens taberen fik 65 kroner.

Forud for kampen var den 23-årige bokser blev bedt om at trække sig fra kampen af sin familie. Desværre valgte han ikke at lytte til sin familie, hvilket endte med at koste ham livet i en alt for ung alder.

“Vinderen af kampen ville vinde 18,5 dollar (ca. 130 kr.) og taberen 9,2 dollar (ca. 65 kr.). Desværre gik min brors liv tabt for dette beløb,” sagde hans bror ved hans begravelse ifølge Marca.

Efter omtrent 90 sekunder i ringen, blev Joao Victor Penha ramt af et hårdt slag i ansigtet, der fik ham til at gå i gulvet. Det medførte ikke blot, at han tabte kampen, men endte også med at koste ham livet.

Den unge bokser blev straks behandlet på stedet, hvor han også genvandt sin bevidsthed. Kort tid efter fik han det værre, og han måtte derfor køres på hospitalet nær Sobral.

Efter en række undersøgelser på hospitalet, stod det klart, at den unge mand var hjernedød. Ifølge hospitalet resulterede dette i et hjertestop, hvilket forårsagede hans død.

Det brasilianske politi efterforsker i øjeblikket dødsfaldet, skriver det spanske medie Marca.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024